Teknisk butiksmedarbejder til Herlev og Køge
Har du et teknisk mindset og lyst til at give hver kunde en professionel og effektiv løsning – hver gang? Vi søger to nye kollegaer – én til vores butik i Herlev og én til vores butik i Køge.
Som Teknisk butikssælger hos Hydroscand, bliver din hovedopgave at hjælpe vores kunder med faglig rådgivning, hurtig ekspedition og praktiske tekniske løsninger. Rollen kombinerer kundeservice, montagearbejde og varehåndtering i et miljø, hvor kvalitet og tempo går hånd i hånd.
I det daglige vil du bl.a. arbejde med:
Håndtering af kundeforespørgsler – både ved disken og over telefon
Montage- og produktionsopgaver, fx fremstilling og presning af hydraulikslanger samt øvrige tekniske montager
Indkøb af materialer og opfølgning på leverancer
Behandling af ordrer fra både butikskunder og erhvervskunder
Modtagelse, registrering og afsendelse af varer
Hos Hydroscand får du en hverdag med mange forskellige tekniske opgaver, tæt kontakt til kunder og gode muligheder for både faglig og personlig udvikling. Du bliver en del af en virksomhed i vækst, hvor vi arbejder målrettet på at levere høj kvalitet og en stærk kundeoplevelse.
DIN PROFIL
For at trives i stillingen ser vi gerne, at du kan genkende dig selv i følgende:
Du har interesse for teknik, mekanik eller hydraulik
Du arbejder målrettet, tager ansvar og har en positiv can‑do attitude
Du trives med at give kunderne en god oplevelse og finde den rigtige løsning
Du kan lide at arbejde praktisk, struktureret og i et miljø med mange forskellige opgaver
Det er en fordel, hvis du har erfaring eller uddannelse som mekaniker, hydrauliktekniker, industrimontør eller lignende, men det er ikke et krav.
Vi lægger vægt på dine menneskelige egenskaber, din serviceindstilling og evnen til at samarbejde
Hydroscand arbejder aktivt for at fremme mangfoldighed og en mere ligelig kønsfordeling. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede kandidater til at søge.
VI TILBYDER
En teknisk stilling med både montage, kundekontakt og praktisk arbejde
En varieret arbejdsdag, hvor ingen dage er ens
Et stærkt team og et godt arbejdsmiljø
Mulighed for faglig udvikling i en virksomhed i vækst
Grundig oplæring i vores produkter, systemer og værktøj
OM VIRKSOMHEDEN
Virksomheden Hydroscand har cirka 1.800 medarbejdere samt en omsætning på 1,5 mia. DKK. Hydroscand er nordens største udbyder af slanger og tilbehør indenfor hydraulik og har landsdækkende mobil slangeservice – SlangExpress. Hydroscand er et svensk privatejet og ISO 9001 & ISO 14001 certificeret firma, og er leverandør til kunder i vidt forskellige brancher såsom maskinbyggere, maskinudlejere, vindmølleindustrien, entreprenører osv. Fælles for kunderne er, at de har brug for en høj kvalitet og service. Hydroscand er en kundenær organisation, hvis største aktiv er vores kunder. Hydroscand er en global virksomhed med afdelinger i det meste af Europa samt Asien og Sydafrika. Vi er meget stolte af at Hydroscand siden 2011 har været involveret i at forbedre forholdene for børnene i en skole og børnehave i Sydafrika.
Som medarbejder i Hydroscand Danmark A/S bliver du en del af en decentraliseret organisation, hvor vi stræber efter at arbejde sammen med kunden og hvor vi leverer produkter af høj kvalitet. Hydroscand A/S beskæftiger ca. 50 medarbejdere i Danmark og har afdelinger i Fredericia, Odense, Esbjerg, Aarhus, Herning, Aalborg, Køge og København (Herlev).
Læs mere om virksomheden på www.hydroscand.dk
Hydroscand er glade og stolte over at kunne meddele, at virksomheden er blevet kåret som Børsen Gazelle 2022! Den prestigefyldte kåring tildeles virksomheder af Hydroscands kaliber, som formår at skabe positiv vækst og fordoble bruttoresultatet over en 4-årige periode.
ER DU INTERESSERET?
Hvis du vil høre mere om jobbet er du velkommen til at kontakte Stine Spuur Buus (Regionschef Sjælland) på e-mail eller telefon, stine.buus@hydroscand.dk eller +45-7020 2852 .
Udvælgelse sker løbende, så tøv ikke med din ansøgning.
Vi afviser venligt men bestemt kontakt fra rekrutterings- og bemandingsvirksomheder.

HVORFOR HYDROSCAND?
-
Tag kontrol
Vi ønsker at du selv føler at du har kontrol over din karriere og at det ligger dine hænder, så du kan forstå dit eget potentiale og udvikle ideer, som du aldrig troede var mulige. Men bare rolig, vi er med dig.
-
Få indflydelse
Vi ønsker alle at gøre en forskel. En del af vores DNA er at kultivere nye ideer. Hos Hydroscand mener vi, at det at få lov til at kultivere sine nye ideer er afgørende for at forblive motiveret, være en ægte holdspiller og bidrage til vores succes. Vi har brug for dig i vores kamp til en fortsat positiv udvikling i Hydroscand!
-
Professionel udvikling
For os er en karriere en proces, hvor du som medarbejder løbende udvikler dine kompetencer. Vi støtter alle medarbejdere til løbende at udvikle sig i deres nuværende roller og til at løfte nye udfordringer i koncernen.
ARBEJDSPLADS OG KULTUR
Medarbejderne er vores vigtigste aktiv. Hos Hydroscand bliver du en del af et engageret team, der består af forskellige mennesker, med forskellig baggrund og viden. Men vi deler alle det samme kundefokus, og vi ved, at vi har vores kunder at takke for al vores succes. Dette kundefokus er noget vores kunder sætter stor pris på, hvilket vi for tilbage og kan se i vores kundeundersøgelser og online kundefeedback.
Om Hydroscand Denmark
Familievirksomheden Hydroscand blev grundlagt i Stockholm i 1969 og er i dag den førende på markedet inden for slanger og flowkomponenter i Skandinavien.
Vi tilbyder prisvenlige tjenester og løsninger inden for slanger, hydraulikkomponenter og andre relaterede produkter. Vi arbejder innovativt, decentraliseret og kundeorienteret i vores bestræbelse på altid at finde løsninger, som hjælper vores kunder med at øge deres effektivitet og rentabilitet.
I Danmark har Hydroscand butikker over hele landet og er den førende på markedet med en landsdækkende mobil slangeservice kendt under mærket SlangExpress.