Operativ teknisk driftleder – SlangExpress, Sjælland (Herlev–Køge)
Har du stærke tekniske kompetencer og brænder du for ledelse tæt på driften? Motiveres du af at udvikle mennesker og sikre høj kvalitet i leverancen? Så har vi en spændende rolle til dig!
Hydroscand Danmark søger en operativ teknisk driftleder, der får det overordnede ansvar for SlangExpress-montørerne på Sjælland, med base i Herlev og Køge. Du bliver den samlende leder for et erfarent team af mobile montører, der udfører service og reparationer af hydraulik- og industrislanger direkte hos kunderne.
OM ROLLEN
Som driftleder har du ansvaret for den tekniske ledelse og operative opfølgning af vores montørteam. Du er en synlig leder, der arbejder tæt på medarbejderne og kunderne– både fagligt og menneskeligt – og sikrer, at kvalitet, sikkerhed og kundetilfredshed altid er i top.
Planlægning og disponering varetages af vores dygtige servicekoordinatorer, så du kan fokusere på at:
- Udvikle dit team gennem daglig sparring og ledelse i marken
- Følge op på kvalitet, effektivitet og kundetilfredshed
- Sikre korrekt teknisk udførelse og fejlfinding
- Deltage i vagtordning og selv tage aktiv del i driften
- Bidrage til kontinuerlig forbedring af processer og samarbejde mellem teknikere, servicekoordinatorer og øvrige afdelinger
Du bliver en nøgleperson i videreudviklingen af vores SlangExpress-aktiviteter på Sjælland og vil referere til vores Regionchef før Sjælland.
DIN BAGGRUND
Vi forestiller os, at du:
- Har en teknisk baggrund, fx som montør, mekaniker eller servicetekniker – gerne med erfaring inden for hydraulik
- Har erfaring med ledelse i felten eller lyst til at tage skridtet fra specialist til leder
- Er stærk på kundeservice og relationsskabelse
- Er selvkørende, struktureret og tager naturligt ejerskab
- Taler og skriver dansk
VI TILBYDER
- En hverdag med frihed under ansvar og stor indflydelse på din egen rolle
- Et stærkt team af engagerede montører og koordinatorer
- Grundig oplæring i produkter og systemer
- Lønpakke med pension og sundhedsforsikring
- Gode udviklingsmuligheder – både teknisk og ledelsesmæssigt
Hydroscand A/S er Nordens største udbyder af slanger, hydraulikkomponenter og SlangExpress-service. I Danmark har vi 50 medarbejdere og afdelinger i hele landet. Vi er en del af en svensk koncern med over 2.000 ansatte globalt.
Læs mere på www.hydroscand.dk
OM VIRKSOMHEDEN
Virksomheden Hydroscand har cirka 1.800 medarbejdere samt en omsætning på 1,5 mia. DKK. Hydroscand er nordens største udbyder af slanger og tilbehør indenfor hydraulik og har landsdækkende mobil slangeservice – SlangExpress. Hydroscand er et svensk privatejet og ISO 9001 & ISO 14001 certificeret firma, og er leverandør til kunder i vidt forskellige brancher såsom maskinbyggere, maskinudlejere, vindmølleindustrien, entreprenører osv. Fælles for kunderne er, at de har brug for en høj kvalitet og service. Hydroscand er en kundenær organisation, hvis største aktiv er vores kunder. Hydroscand er en global virksomhed med afdelinger i det meste af Europa samt Asien og Sydafrika. Vi er meget stolte af at Hydroscand siden 2011 har været involveret i at forbedre forholdene for børnene i en skole og børnehave i Sydafrika.
Som medarbejder i Hydroscand Danmark A/S bliver du en del af en decentraliseret organisation, hvor vi stræber efter at arbejde sammen med kunden og hvor vi leverer produkter af høj kvalitet. Hydroscand A/S beskæftiger ca. 60 medarbejdere i Danmark og har afdelinger i Fredericia, Odense, Esbjerg, Aarhus, Herning, Aalborg, Køge og København (Herlev).
Læs mere om virksomheden på www.hydroscand.dk
Hydroscand er glade og stolte over at kunne meddele, at virksomheden er blevet kåret som Børsen Gazelle 2022! Den prestigefyldte kåring tildeles virksomheder af Hydroscands kaliber, som formår at skabe positiv vækst og fordoble bruttoresultatet over en 4-årige periode.
ER DU INTERESSERET?
Hvis du vil høre mere om jobbet er du velkommen til at ringe til Henrik Skjellerup Konceptchef på +4550965179 eller på e-mail til henrik.skjellerup@hydroscand.dk.
HVORFOR HYDROSCAND?
-
Tag kontrol
Vi ønsker at du selv føler at du har kontrol over din karriere og at det ligger dine hænder, så du kan forstå dit eget potentiale og udvikle ideer, som du aldrig troede var mulige. Men bare rolig, vi er med dig.
-
Få indflydelse
Vi ønsker alle at gøre en forskel. En del af vores DNA er at kultivere nye ideer. Hos Hydroscand mener vi, at det at få lov til at kultivere sine nye ideer er afgørende for at forblive motiveret, være en ægte holdspiller og bidrage til vores succes. Vi har brug for dig i vores kamp til en fortsat positiv udvikling i Hydroscand!
-
Professionel udvikling
For os er en karriere en proces, hvor du som medarbejder løbende udvikler dine kompetencer. Vi støtter alle medarbejdere til løbende at udvikle sig i deres nuværende roller og til at løfte nye udfordringer i koncernen.
ARBEJDSPLADS OG KULTUR
Medarbejderne er vores vigtigste aktiv. Hos Hydroscand bliver du en del af et engageret team, der består af forskellige mennesker, med forskellig baggrund og viden. Men vi deler alle det samme kundefokus, og vi ved, at vi har vores kunder at takke for al vores succes. Dette kundefokus er noget vores kunder sætter stor pris på, hvilket vi for tilbage og kan se i vores kundeundersøgelser og online kundefeedback.
Om Hydroscand Denmark
Familievirksomheden Hydroscand blev grundlagt i Stockholm i 1969 og er i dag den førende på markedet inden for slanger og flowkomponenter i Skandinavien.
Vi tilbyder prisvenlige tjenester og løsninger inden for slanger, hydraulikkomponenter og andre relaterede produkter. Vi arbejder innovativt, decentraliseret og kundeorienteret i vores bestræbelse på altid at finde løsninger, som hjælper vores kunder med at øge deres effektivitet og rentabilitet.
I Danmark har Hydroscand butikker over hele landet og er den førende på markedet med en landsdækkende mobil slangeservice kendt under mærket SlangExpress.