Butiksmedarbejder til Køge
ARBEJDSOPGAVER
Har du evnerne til at gøre hvert salg til den bedst mulige indkøbsoplevelse, samt at finde en skræddersyet løsning til kunden? Som butikssælger hos Hydroscand Køge, vil din hovedopgave være, at hjælpe butikskunder over disken og håndtere enhver kundehenvendelse med en professionel og serviceminded attitude.
Til dagligt vil du derudover også løse opgaver såsom:
- Håndtere indkomne forespørgsler
- Indkøbe materiale
- Behandle indkomne ordre
- Håndtere indgående/udgående varer
- Montage- og produktionsarbejde
Hydroscand tilbyder et job med en vekslende hverdag med tæt kundekontakt, og med gode muligheder for personlig såvel som faglig udvikling. Hos os vil du være en del af en virksomhed under kraftig ekspansion, og som altid har fokus på kundeservice og høj kvalitet.
DIN PROFIL
For at trives i stillingen, vil det være en stor fordel, at du kan nikke genkendende til følgende:
- Stor interesse for alt der rimer på teknik
- Stort engagement og can-do attitude
- En naturlig sans for service og lyst til at hjælpe kunder
Det vil dertil være en fordel, hvis du har uddannelse/erfaring som mekaniker, hydraulikteknik eller noget tilsvarende.
Vi ser gerne, at vores kommende butikssælger har gode sociale kompetencer og evner at skabe og pleje relationer med kunder, såvel internt med kollegaer.
Derudover vil det også være godt, hvis du har kørekort, men det er ikke et krav.
Hydroscand arbejder aktivt for at fremme mangfoldighed på alle niveauer og tilstræber en mere ligelig kønsfordeling i virksomheden. Derfor opfordrer vi til en mangfoldighed af ansøgere til alle vores stillinger.
VI TILBYDER
- Grundig oplæring
- Løn efter kvalifikationer
- God pensionsordning
- Stor frihed under ansvar
- Altid mange kompetente kollegaer til at hjælpe dig
OM VIRKSOMHEDEN
Virksomheden Hydroscand har cirka 1.800 medarbejdere samt en omsætning på 1,5 mia. DKK. Hydroscand er nordens største udbyder af slanger og tilbehør indenfor hydraulik og har landsdækkende mobil slangeservice – SlangExpress. Hydroscand er et svensk privatejet og ISO 9001 & ISO 14001 certificeret firma, og er leverandør til kunder i vidt forskellige brancher såsom maskinbyggere, maskinudlejere, vindmølleindustrien, entreprenører osv. Fælles for kunderne er, at de har brug for en høj kvalitet og service. Hydroscand er en kundenær organisation, hvis største aktiv er vores kunder. Hydroscand er en global virksomhed med afdelinger i det meste af Europa samt Asien og Sydafrika. Vi er meget stolte af at Hydroscand siden 2011 har været involveret i at forbedre forholdene for børnene i en skole og børnehave i Sydafrika.
Som medarbejder i Hydroscand Danmark A/S bliver du en del af en decentraliseret organisation, hvor vi stræber efter at arbejde sammen med kunden og hvor vi leverer produkter af høj kvalitet. Hydroscand A/S beskæftiger ca. 50 medarbejdere i Danmark og har afdelinger i Fredericia, Odense, Esbjerg, Aarhus, Herning, Aalborg, Køge og København (Herlev).
Læs mere om virksomheden på www.hydroscand.dk
Hydroscand er glade og stolte over at kunne meddele, at virksomheden er blevet kåret som Børsen Gazelle 2022! Den prestigefyldte kåring tildeles virksomheder af Hydroscands kaliber, som formår at skabe positiv vækst og fordoble bruttoresultatet over en 4-årige periode.
ER DU INTERESSERET?
Hvis du vil høre mere om jobbet er du velkommen til at kontakte Nicolai Wilcken (Regionschef Sjælland) på e-mail eller telefon, Nicolai.Wilcken@hydroscand.dk eller 40 78 83 02.
Udvælgelse sker løbende, så tøv ikke med din ansøgning.
Vi afviser venligt men bestemt kontakt fra rekrutterings- og bemandingsvirksomheder.
- Department
- Køge
- Lokationer
- Køge
Køge
HVORFOR HYDROSCAND?
-
Tag kontrol
Vi ønsker at du selv føler at du har kontrol over din karriere og at det ligger dine hænder, så du kan forstå dit eget potentiale og udvikle ideer, som du aldrig troede var mulige. Men bare rolig, vi er med dig.
-
Få indflydelse
Vi ønsker alle at gøre en forskel. En del af vores DNA er at kultivere nye ideer. Hos Hydroscand mener vi, at det at få lov til at kultivere sine nye ideer er afgørende for at forblive motiveret, være en ægte holdspiller og bidrage til vores succes. Vi har brug for dig i vores kamp til en fortsat positiv udvikling i Hydroscand!
-
Professionel udvikling
For os er en karriere en proces, hvor du som medarbejder løbende udvikler dine kompetencer. Vi støtter alle medarbejdere til løbende at udvikle sig i deres nuværende roller og til at løfte nye udfordringer i koncernen.
ARBEJDSPLADS OG KULTUR
Medarbejderne er vores vigtigste aktiv. Hos Hydroscand bliver du en del af et engageret team, der består af forskellige mennesker, med forskellig baggrund og viden. Men vi deler alle det samme kundefokus, og vi ved, at vi har vores kunder at takke for al vores succes. Dette kundefokus er noget vores kunder sætter stor pris på, hvilket vi for tilbage og kan se i vores kundeundersøgelser og online kundefeedback.
Om Hydroscand Denmark
Familievirksomheden Hydroscand blev grundlagt i Stockholm i 1969 og er i dag den førende på markedet inden for slanger og flowkomponenter i Skandinavien.
Vi tilbyder prisvenlige tjenester og løsninger inden for slanger, hydraulikkomponenter og andre relaterede produkter. Vi arbejder innovativt, decentraliseret og kundeorienteret i vores bestræbelse på altid at finde løsninger, som hjælper vores kunder med at øge deres effektivitet og rentabilitet.
I Danmark har Hydroscand butikker over hele landet og er den førende på markedet med en landsdækkende mobil slangeservice kendt under mærket SlangExpress.
Butiksmedarbejder til Køge
Indlæser ansøgningsskema